Belgo-germansk hvedeølshybrid

Mens der ventes på Dark Hops har jeg begået en lille hvedeøl til at bringe os igennem sommervarmen.

Tia Loca er en belgisk/tysk inpireret hvedeøl, der har det bedste med fra begge landes hvedeølstraditioner. Den er brygget med både hvede-, bygmalt, rå hvede og havregryn, der er med til at give den en dejlig fylde. Gæren er fra Bayern og tilfører lette banannoter, der understreger frugtigheden fra korrianderfrø og appelsinskaller. Eftersmagen er en smule kraftigere humlet end normalt for begge landes hvedeøl.

Jeg kører den ud i morgen til en række barer og caféer i København: Lord Nelson, Ølbaren, Plan B, Café Globen, Black Swan, Ørsted, Frederik den sjette, Café Langebro og Brewpub. For mere information om hvordan du finder steder se under "Køb Øllet". I næste uge kommer den i stærkt begrænset mængde på flaske.

Navnet er spansk og har intet med øllet at gøre - men kommer fra en husbåd jeg boede på under et besøg i den belgiske middelalderby Gent.

Læs mere om Tia Loca under "Om Øllet".