Julen er humlens fest

Torsdag d. 5. november er det tid til Ølentusuaisternes J-dag. Dagen hvor det gode juleøl nydes og den sødladne industri-bajer markedsført med appeal til den laveste fællesnævner overlades til de andre. Med andre ord dagen hvor det handler om substans i glasset frem for suspekt stads på fortorvet næste dag.

Julen er humlens fest - det ved ethvert barnI år er der igen blevet brygget Beer Here Jule IPA, der med sin tørre finish, lange bitre eftersmag og komplekse humleprofil nok kan skræmme en og anden teenager tilbage til sin breezer.

Der vil dog være mulighed for at smage Jule IPA lidt før ØJ-dagen. Fredag d. 30 oktober kl. 18.30 holder jeg en Beerhere kultsmagning med en masse af de mere obskure Beerhere øl hvor der også vil være mulighed for at smage den friskbryggede Jule IPA 2009 op mod 2008'eren. Læs mere på Beerhere's Facebook gruppe.

Download Jule IPA topskilte Download Jule IPA topskilte (3,0 Mb PDF)